Forside > 

Bliv konsulent

Er du en af de bedste?

Vi er altid på udkig efter dygtige freelancere for at tilfredsstille vores kunders høje krav.

Det er ikke nok, at du er god til at programmere eller designe. Du skal også kunne forstå vores kunders ideer, krav og ønsker, og omsætte dette til effektive løsninger. Kvalificeret sparring og dokumentation er en selvfølge for dig.

Hellere smal end bred

Det er et krav at du er meget dygtig i specifikke områder, og ikke én som "kan lidt af det hele". Vores mål er meget tilfredse kunder, som vælger at benytte sig af vores freelancere til mere end ét projekt.

Du er uddannet datalog, civilingeniør eller har en anden relevant it-uddannelse. Desuden er det et krav at du har flere års relevant udviklingserfaring.

Høj løn

Du bliver ikke fastansat hos Adapt Contractors. Vi kan tilbyde dig projektopgaver, som matcher dine kvalifikationer, og dermed mulighed for en attraktiv løn.

At være freelancer

Det er ikke alle, som egner sig til at være freelancer. Spændende opgaver og høj løn er tiltrækkende for de fleste, men du skal også være forberedt på, at der ikke er projekter - og dermed indkomst - alle årets dage.

Hos Adapt Contractors forbereder vi vores freelance-konsulenter på de mørke sider, der også er ved det at være freelancer. De lyse er nemme nok at få øje på. Vi kan tilbyde dig opgaver som matcher netop dine kompetencer og ønsker, og det betyder, at dine kompetencer hele tiden bliver bedre og bredere.

Hvis vi har vakt din interesse, så udfyld denne CV-formular og send den sammen med en beskrivelse af dig selv til job@adapt-contractors.dk